Det nye og det gamle Jocelyne

Jocelyne Bourgon beskriver i sin bog ”den nye syntese for offentlig værdiskabelse,” hvordan offentlige aktører kan arbejde med at levere samme eller bedre velfærd i en tid med færre ressourcer, stigende krav og øget kompleksitet.

Bogen baserer sig på et 10-årigt forskningsprojekt, der har involveret over 200 topledere, politikere og forskere fra bl.a. Australien, Canada, Holland, England, Brasilien, Singapore og New Zealand. Hendes resultater peger dels på et fortsat fokus på overholdelse af ydelseskrav og performance, men samtidig en erkendelse af at dette er ikke nok. Hendes forskning konkluderer samtidig, ”at de udfordringer, som samfundet står overfor, er så komplekse og ressourcekrævende, at det er nødvendigt at supplere den traditionelle myndighedstilgang med nye veje, hvor statslig patentering af samfundsproblemer og deres løsninger er utilstrækkelig.”

Undersøgelsen ligger i tråd med en generel bevægelse væk fra New Public Management, der i høj grad har været baseret på at sætte snævre mål for de enkelte indsatser, og som derfor har haft en tendens til at stimulere løsninger som er afkoblet fra bredere samfundsmæssige behov.”Den nye syntese” er i højere grad en New Public Governance tilgang, hvor offentlige aktører er mere villige til at afsøge, hvor det har den største effekt at anvende ressourcer, også selvom det kan kræve nye og bredere organisationsmål, der bygger på inddragelse af civilsamfundet gennem fx samskabelse og andre former for social innovation.

Samlet er det sandsynligvis mest retvisende, at se det voksende fokus på social innovation som et resultat af mange konvergerende udviklinger, som bl.a. er økonomiske, forårsaget af samfundsmæssige ændringer og udviklinger i den faglige viden, der samlet bidrager til at offentlige aktører ønsker at gå nye veje for at yde bedre støtte, bedre behandling, bedre undervisning m.m. og på den måde i sidste ende bidrage til at nå det overordnede formål med enhver offentlig ydelse;

The overall objective of any public policy must be the welfare of its citizens and their quality of life”

Ændrede roller giver nye muligheder

At der reelt er en bevægelse væk fra ”statslig patentering af samfundsproblemer” ses bl.a. ved, at de offentlige indsatser søger at gentænke relationen mellem indsats og borger. Det er bevægelse, der optræder under begreber som samskabelse, brugerinddragelse og medborgerskab, og som markerer et brud med de traditionelle offentlige velfærdsydelser, hvor borgeren blev set som et individ med rettigheder, men sjældent blev inddraget i det, man havde ret til at modtage.

Den traditionelle binære rollefordeling, hvor det offentlige var leverandør af ydelser og borgeren modtager, har vist sig på tværs af den offentlige sektor at bidrage til klientgørelse og passivitet. Undersøgelser på sundhedsområdet har fx vist, at manglende patientinddragelse i sundhedsvæsenet skaber ”afhængighed, mindsker egenomsorg, tilsidesætter patienternes ønsker og underminerer patienternes selvtillid.”

Samme erfaring er gjort på mange andre velfærdsområder. Selvom disse virkninger har været utilsigtede og bunder i ønsket om at give den fagligt mest kvalificerede indsats til borgerne, har de traditionelle positioner mellem det offentlige og borgerne skabt mange dårlige og dyre liv, både målt på livskvalitet og på overførselsindkomster, drift af institutioner m.m.

Reaktionen herpå er at søge at give borgerne en rolle som medproducent af velfærdsydelserne. Ved at involvere borgerne aktivt, øges sandsynligheden for, at borgerne får det de har brug for, hvilket samtidig forventes at øge effekten af den indsats der leveres.

Set i lyset af den begrænsede effekt af den enkelte indsats, er dette hensigtsmæssigt både i et livskvalitets- og styringsperspektiv. For eksempel vægter effekten af behandlings og rehabiliteringsindsatser kun 13-20 % af den samlede effekt. De resterende 80-87% er afhængige af andre faktorer, som f.eks parathed, styrker, funktionsniveau, personlig motivation, økonomi, netværk, livsomstændigheder, erfaringer m.m. Disse kaldes også ”common factors,” og omhandler forhold der sker ude i livet og på tværs af de enkelte offentlige indsatser.

Ved at gentænke relationen mellem indsats og borger, og samarbejde om at skabe social værdi for borgerne, inddrages et meget bredere område af borgerens liv, hvilket igen rummer et stort potentiale for både at øge borgernes livskvalitet og gøre effekten af indsatsen bedre.

Læs mere:

  • Jocelyne Bourgon“A New Synthesis of Public Administration Serving in the 21st Century” – se  mere her
  • Koch, Per. Cunningham, Paul etal.Publin Report No. D24. Innovation in the public sector; summary and recommendations.NIFU STEP 2006 – 1-2,
  • Angela Coulter ”Paternalism or partnership?” (Published 18 September 1999) BMJ 1999;319:719
  • Bruce Wampold