Alle kender følelsen af usikkerhed i forbindelse med at skulle til et møde.
Heldigvis kan du gøre mødet lettere for dig selv.
Der vil altid være situationer, hvor vi er afhængige af andre. Det kan være en arbejdsgiver, en sagsbehandler eller mange andre. Møder er en mulighed for at sammen at finde løsninger – men møder kan også være forbundet med en følelse af afmagt eller usikkerhed.
Her er vores råd & tricks til at gå til møder:
Forbered dig
Det bedste du kan gøre, er at forberede dig. Tænk over hvilken forandring i dit liv, du gerne vil have at mødet handler om. Er det fx en praktikplads, du ønsker? – eller at se en psykolog?
Skriv det ned.
Nogle tager deres noter med mødet og læser det op. Andres synes det er nok at have forberedt sig.
Brug tiden til din fordel
Når du er til et møde, behøver du ikke fortælle alt om dig selv. Prøv at holde dig til det, der er relevant i forhold til din sag.
Er du fx hos lægen, spilder du tiden ved at tale om de ting, som læger ikke kan gøre noget ved. Er du i tvivl – så spørg, “Er det her relevant for vores samtale?”
Du må gerne tage en ven eller bisidder med til møder med offentlige myndigheder.
Det kan tage lang tid at stole på, at det man har at sige er vigtigt. Men det er dit liv. Du ved bedst, hvad der kan gøre en forskel for dig.
Illustration: Lais Christensen
Til et møde skal du helst kunne:
- Beskrive meget tydeligt, hvad din henvendelse drejer sig om, hvad dit behov er, og om der er et særligt problem, du gerne vil tale om
- Forklare, hvordan du er påvirket af din situation
- Fortælle, om der er sket noget for nylig, der gør, at du henvender dig
- Stille spørgsmål, der ikke skaber konflikt
Du bestemmer ikke selv resultatet af mødet, derfor...
Når du går til et møde, er det typisk ikke dig, der beslutter , hvad der så skal ske. Det er med til at gøre møder stressende, men det eneste du kan gøre er at gøre det så tydeligt som muligt, hvad du henvender dig om.
Derfor er det godt, hvis du er i stand til at beskrive helt konkret:
- hvordan du har det, og hvordan din situation påvirker dig - herunder dine psykiske vanskeligheder
- Hvordan klarer du dig i hverdagen? Hvordan har du det med omverdenen?
Når du beskriver hvordan du har det, kan det fx være om du kan overskue at passe din bolig, om du har kontakt til evt. arbejdsplads eller skole, og hvordan går det med at se familie og venner.
Undgå konflikt og bed om at få vurderet dine muligheder efter al relevant lovgivning. Vær behjælpelig med at få indhentet oplysninger, der belyser din situation.
Miniguide
At være tydelig til møder, handler ikke bare om at vide hvad du vil sige.
Det handler i lige så høj grad om at forstå hvor den du taler med, arbejder.
Psykiatri
Jobcentret
- Job og uddannelse
- Kontanthjælp
- Dagpenge og sygedagpenge
- Ressourceforløb
- Sociale mentorer
- Sociale pensioner
m.m.
Socialområdet
Medarbejderne vil især lytte efter om de har behandlingstilbud, der passer til de psykiske symptomer du beskriver.
Din sagsbehandler vil især lytte efter, hvordan der kan lægges en plan, der bringer dig tættere på beskæftigelse eller uddannelse.
Din sagsbehandler eller kontaktperson vil især lytte efter, hvordan du kan komme til at fungere bedre i din hverdag.
Blev du hørt?
I sidste ende er det kun dig, der kan vurdere, om et møde gik godt, og om det, der blev besluttet, giver mening for dig.
Derfor kan du lave et lille skema, der samler op på mødet. Du kan dele skemaet med medarbejderne.
Download del 4 af guiden
'Samarbejdet med andre'
at gå til møder
Læs videre, hvis du er nysgerrig
Det er ingen hjælp at skulle huske 100 ting. Hvis du skal til et møde snart, læs ikke videre.
De første 5 minutter
Resultatet af et møde afhænger af dine evner til at forklare dig.
Det er ikke altid let og derfor er det en god idé at få hjælp af andre til at beskrive din situation.
Du skal ikke kunne forklare alt. Så længe de første fem minutter af et møde bliver brugt godt, er resten af mødet meget lettere.
Det kan ofte være svært at få sagt det, man helst vil tale om, Skriv det ned – Så ved du, at det er vigtigt for dig.
Hold fast i det du kan
Selvom du går til et møde, for at få hjælp – er det vigtigt at du ikke ender med at være hjælpeløs.
Hjælp medarbejderne med at se det, du er god til. Dine problemer siger ikke meget om, hvad du kan klare fremover – og kan i værste fald føre til, at man overser dine stærke sider.
Bed kun om støtte til det, du ikke kan klare selv. Med den rette støtte og hensyntagen kan de fleste komme videre i livet og fx have et arbejde.
Det er dokumenteret at det har stor betydning, at den du taler med, tror på, at du kan lykkes.
Fælles beslutninger
Når man bliver ramt af en lidelse, kan man nemt overse, at man selv er en vigtig part i samarbejdet om at komme sig, og at møderne med eksperter og medarbejdere grundlæggende handler om ens eget liv.
Mange har skullet lære at stole på, at det betyder noget, at deres stemme bliver hørt. Derfor er det vigtigt at være godt forberedt til møder og samtaler, så du bliver hørt og er med til at beslutte, hvad der skal ske.
Samtidig er det vigtigt, at andre ikke har besluttet noget på forhånd.
Typisk vil medarbejderne have generel viden om fx behandling og medicin. Men når det kommer til dit liv, dine ønsker og dine behov, er du eksperten.
Når medarbejderne kender dine mål, ønsker og behov, kan I bedre tage fælles beslutninger, og der er større chancer for, at du får den støtte, der hjælper dig bedst.
Har du selv en plan?
Mange har oplevet, at hvis man selv kommer med forslag til en plan, bliver det taget rigtig godt imod af sagsbehandleren.
Møder er ofte præget af tidligere oplevelser af magtesløshed – måske endda fra nogle helt andre møder. Når man kommer med egne forslag med tilhørende argumenter, er det derfor typisk en positiv oplevelse for medarbejderen.
Kan du forklare hvordan din plan kan fungere, er erfaringen at medarbejdere ofte vil gå med til din plan, da de godt ved, at der er bedre odds for at lykkes med noget, du selv er motiveret for.
’Hvis man møder op med en plan for sig selv, er der langt større sandsynlighed for at få de ønsker opfyldt man drømmer om, og at undgå at blive presset ud i noget, der kan virke meningsløst, men som de er nødt til at hive ned over hovedet på en, for selv at nå deres mål.’ – siger Kristina om sine oplevelser med at gå til møder.
Sidder dårlige oplevelser med møder i kroppen?
Måske har du været til møder før, hvor det har været en dårlig oplevelse. Det kan sætte sig i kroppen og stresse.
Hvis du har det sådan, så er det bedste råd at tage nogen med til samtalen.
Hvis du har svært ved at koncentrere dig og huske hvad der sker til mødet, er det godt at aftale, at man sidst til mødet optager på sin telefon, hvad der er blevet aftalt og hvad de næste skridt er.
Det forebygger misforståelser og skaber fokus på forstå hinanden.
