Download guiden & de seks redskaber

laeskunbadge

‘Guide til et godt hverdagsliv’ henvender sig til alle, der ønsker at arbejde med egne eller andres recovery-processer.

Guiden er skrevet af tidligere patienter i
samarbejde med pårørende og medarbejdere i behandlingspsykiatrien og
kommuner i Region Hovedstaden.

Det er gratis at downloade og bruge både guiden og redskaberne.

Du må dog ikke ændre i guiden jvf. gældende dansk lov om ophavsret. Vi arbejder på en løsning så man lokalt kan downloade og tilpasse guiden som man har brug for.

Guiden er skrevet af frivillige, ligesom denne hjemmeside vedligeholdes af frivillige.

Download 'Guide til et godt hverdagsliv' (2015)

Forfatter og ansvarshavende: Klavs Serup Rasmussen
Illustrationer: Lais Christensen
Forsidefoto: Jette Nielsen
Layout: Gitte Thrane
1. Oplag: 27.000
ISBN: 978-87-993739-9-4
EAN: 9788799373994
Udgivet med støtte fra Region Hovedstadens Psykiatri og TrygFonden.
© 2015 Projekt Din Gode Udskrivning
Indholdet må gerne citeres, med tydelig kildehenvisning

Redskaber til at tage kontrol over hverdagen

Brug redskaberne her, til at flytte dit fokus fra det, der stopper dig, til dine ønsker og det du kan.

Redskaberne kan hjælpe  dig med, at få et tydeligere billede af, hvad der er vigtigt for dig lige nu og hvad du håber vil ske.

Icon

Redskab 1 - Dagbog

Hold fast i din egen oplevelse af hvad der sker og skriv når du orker det. Hvis du ikke ved, hvor du skal begynde, læs i din journal. Måske vil du beskrive noget på en anden måde.

Icon

Redskab 2 – Tidslinje

Ved du hvornår du har det godt? Bliv klogere på dig selv. Du kan også bruge tidslinjen til at beslutte, hvad du vil dele med andre.

Icon

Redskab 3 – Kriseplan

Lær at skelne mellem de kriser, du selv kan klare, og dem hvor du skal søge hjælp. Det kan tage lidt tid at lave planen. Du behøver ikke lave den på én gang. Del din plan med dem, du gerne vil have støtte fra.

Icon

Redskab 4 – Ugeplan

Det stresser når der er for meget tid til ingenting. Lav en ugeplan og husk at klappe dig selv på skulderen, for de ting
du når.

Icon

Redskab 5 – Relationskortet

Hvem er bedst til en bio-tur? Hvem vil være en støtte, hvis du har det skidt? Med tiden vil du blive mere sikker på dit forhold til andre mennesker.

Icon

Redskab 6 – Personlige mål

Kriser kan få mange af ens drømme og håb for fremtiden til af føles usikre. At sætte mål, for det du vil, er en af de bedste måder at dyrke håbet på.

I 2020 vil der komme en version af guide tilpasset til Region Sjælland.