Livet efter krisen:

Man kommer sig skridt for skridt. Nogle perioder er bedre end andre.

I en krise er man bange, man føler sig alene, og oplever at ingen forstår. Man har heller ikke ordene til helt at forklare, hvordan man har det.”

Sådan sagde engelske Julie Repper i 2016. Vi har aldrig glemt det, for sådan var det også for os – måske  kan du genkende det lidt?

At komme sig efter en alvorlig krise, handler om at finde en måde at leve på, som giver overskud i hverdagen, og som er meningsfuld for dig selv. Lær dine stærke sider bedre at kende og blive dygtig til at styre udenom det, der er for svært lige nu. Vejen ud af en krise er ikke mystisk – det er en indre genoptræning, hvor man træner ved at prøve & lære.

Vi kender allesammen det med at skulle træne. Det er ikke altid man orker. Hold pauser, og gør ting i dit tempo, hvis du kan. Find ud af, hvad der giver dig energi. Men hvis du venter på, at nogen går vejen for dig, kan du vente ret længe.

Har du haft en krise før, og fået det dårligt igen, betyder det ikke, at alt starter forfra. Når du har kræfterne til det, spørg dig selv: Hvad var det, der skete denne gang? Hvad manglede du?

De fleste synes, de er kommet videre, når de ikke længere føler sig voldsomt begrænset i deres hverdag.

I krise lige nu?

Kan du ikke sove? Er der en uoverskuelig tristhed? Farer du op over ingenting? Eller måske føler du at alting handler om dig? Når hjernen stresser, kan man opleve mange tanker og følelser.  Det vigtige lige nu er at finde ro. Her kan du se hvad du selv kan gøre, og hvad andre kan gøre.

Lær om dig selv

Ved du hvad, der virker for dig? Ved du fx, hvad der skal til for at du kan sove?

Du gør sikkert allerede mange små og store ting, som hjælper dig i situationer, der ellers er svære.

Måske gør hovedtelefonerne det lettere at komme ud af lejligheden?

Lær dig selv at kende. Brug din viden og få mere kontrol over hvad der sker.

Forkæl dig selv

Man er hård ved sig selv i en krise. Lad batterierne op, ved at være god ved dig selv.

Lad din hjerne og krop få ro.

Hold sovetiderne, hold dig fra stoffer og vær sammen med det mennesker, du føler dig tryg ved.

Hvis du kan overskue det, er motion enkelt og godt.

Giv andre en chance

Mange i krise oplever en frygt for at skræmme andre væk eller at miste kontrollen.

Det er en langt mere almindelig følelse, end man skulle tro.

Find ud af, hvem du føler dig tryg ved. Hvis du er i tvivl om du fx ringer for meget, så spørg hvad andre synes er den bedste måde at være i kontakt på.

Hold fast i de små ting

Beslut dig for noget enkelt du skal gøre. Bare så du ikke helt mister grebet om din hverdag.

Det kan være at have frisk mælk i køleskabet eller lufte ud hver dag. Eller ringe til nogen.

Det er også at tage ansvar at bede om hjælp, hvis du ikke kan finde ro på egen hånd.

Hvis du ikke kan finde ro,eller det der skaber krisen ikke går væk, skal du søge hjælp. Alkohol og stoffer gør det kun værre. Jo tidligere du søger hjælp, jo lettere er det at hjælpe.

    Kan du ikke vente: Psykiatriske akutmodtagelser
    De fleste steder i landet findes der psykiatriske akutmodtagelser.

    Oversigt over akutmodtagelser i Region Hovedstaden
    På udskrevet.dk, finder du åbningstider, telefonnumere etc.
    KLIK HER

    Kan du vente: Tal med din læge

    Sociale akuttilbud
    I flere kommuner findes der sociale akuttilbud til akutte psykisk kriser.. Ofte kan man sove der og få ro på.

    Søg på nettet og se om din kommune, har at et.

    Vold i hjemmet/forholdet: Vold er altid ulovligt!

    Alle kan kontakte politiet ved vold.

    Er du ung, læs mere på Mindhelper.  Voksne kan læse mere på Lev Uden Vold, som også har rådgivning og kan hjælpe dig videre.

    Der er flere former for vold – ikke al vold er fysisk.

    Hjælp til misbrug
    Det er ret almindeligt at kriser og misbrug går hånd i hånd.

    Gratis anonym behandling sker gennem din kommune – brug borgerservice eller google.

    Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du nogle gange få tilskud til privatbehandling

    Rådgivninger
    Der findes stribevis af gode rådgivninger – også til dig.

    Hos de fleste er man anonym.  Se på udskrevet.dk – KLIK HER

    Er du allerede i et forløb?
    Hvis du er i behandling for noget, kan du ofte tale med en socialrådgiver om din situation.

    Andre muligheder:
    Du kan altid henvende dig til borgerservice i din kommune.

    Akuthjælp (app)
    Få et overblik over samtlige skadestuer, akutmodtagelser, skadeklinikker mm i Danmark. App’en dækker hele Danmark. KLIK HER

    Min Plan (app)
    Brugervenlig og gennemprøvet app til at skelne mellem hverdagens bump på vejen og de kriser du skal tage virkelig alvorligt.
    KLIK HER

    index

    Min Medicin (app)
    Appen indeholder information om al medicin, der er markedsført i Danmark inklusiv information om tilskud – og udleveringsregler.
    KLIK HER

    Ovenpå i dag?
    Dejligt!

    klartilnyt

    Du kan komme videre i dit liv, og finde ny mening og håb. Ingen grund til at sige mere om det.

    Det vigtige er, hvad der er den rigtige vej for dig. Det kræver overskud at arbejde med sig selv. Vær ikke for hård ved dig selv, hvis du ikke får gjort lige så meget som du håber på.

    Hvis du er i behandling eller får støtte i din kommune, vil medarbejderne ofte arbejde
    med meget af det, du kan læse her. Tal med dem om det, der er vigtigt for dig
    – de er kun glade for at vide, hvad du konkret gerne vil have hjælp til.

    Hvad kan du regne med

    Der er ikke en tydelig grænse mellem at være i en krise, og hvornår du er klar til at tage hul på det næste kapitel i dit liv. Du må prøve dig frem. For eksempel ved at sætte dig små mål og se hvordan det går.

    Det handler ikke om at lykkes, men om at lære hvad der virker for dig. Ofte er der også meget at lære af det, der ikke lykkes.

    Hvis du er i tvivl om, hvor du skal begynde, kan du overveje, hvad du kan gøre, som vil betyde meget for dig, og hvor risikoen for at det kan gå galt, er lille.

    At komme videre efter en alvorlig krise, handler om at finde en måde at leve på, som giver dig overskud i hverdagen, og som du oplever er meningsfuld.

    Hvis alting er sort

    Nogle gange kan man intet godt se i sig selv, i livet og i fremtiden. Vi kan alle ende i en blindgyde, som stresser og giver alle mulige symptomer.

    Hvis du alligevel sidder fast, er der også god tid til at få øje på dig selv. Hvad var det der skete, som har låst dig fast?  Af alt der er sket – hvad har gjort livet bedre for dig?

    Det første skridt - at vænne sig til, at noget faktisk er anderledes

    For mange er det svære ved at komme videre efter en krise, det tab som ofte er en del af krisen.

    Tabet kan være konkret, fx. tabet af en kæreste eller en ulykke. Men tabet kan også være en fremtidsdrøm, der pludselig virker fjern, eller skam over at have mistet kontrol over sig selv. Det kan slå benene væk under en, når noget man før tog for givet, fx vennerne, pludselig ikke er det samme.

    Tabet knytter sig ofte til:

    • Tabet af en rolle (fx kollega, studerende, gruppen – noget man var en del af)
    • Tabet af en person (fx en kæreste, et familiemedlem – nogen der var en del af dig)
    • Tabet af et sted (skolen, arbejdspladsen – et sted du var en del af)
    • Tabet af følelsen af at vide, hvor man hører til i verdenen

    Tab er blot et andet ord for forandring. Selvom livet er forandring, kan vi som mennesker have brug for at være i tabet i et stykke tid, indtil vi er klar til at se frem.

    Giv dig selv lov til at tale om, hvad der er sket og hvordan du oplever det. Sår skal hele.

    Imens man er i tabet, har man brug for:

    • Styrke – det, der gør dig stærkere.
      Er det motion, søvn eller et lyttende øre? Du ved bedst!
    • Medfølelse
      Mennesker, der kan rumme dig. Din hund.
    • Vær mild mod dig selv. Det er ok.
      Ingen grund til at være hård ved sig selv i en svær tid.
    • Tilgiv dig selv og andre.
      Tilgivelse sætter dig fri af det der er sket. Måske kan du ikke, det er ok.

    Her er to redskaber, der er gode, i de perioder, hvor tabet fylder:

    Se frem, ikke tilbage (så ofte du kan)

    Det muligt at have en krise, der ebber ud – og ende i en masse ingenting. Det er sket, for alt for mange. Så hvad skal der til, for at du får det liv du helst vil have?

    At slippe tabet, er også at begynde at se fremad. Det er ikke så let som det lyder. Mange af os er låst i forestillingen om at ting skal være på en bestemt måde. At man skal klare en bestemt uddannelse, en praktik, opgave, arbejde eller noget.

    Når vi låser os selv, kan vi til sidst ikke se andre muligheder.  Så venter vi. Og nogle gange ender man med at give op. Fordi kriser kan skabe tvivl i en selv, om hvad man kan og om hvem man er, kan det være svært at se sig selv gå nye veje.

    Men prøv at spørge dig selv: “Hvad vil jeg gøre når ___ er sket?”

     

    Tag det med chancer ind – høj gevinst, overskueligt risiko

    Hvordan gøre det mindre farligt fx invitere andre med?

     
     
    Begynder det hele forfra nu? (angsten for krisen)

    Det kan være voldsomt udmattende, hvis man er bange for at få det dårligt og ikke ved om det man oplever, er tegn på en krise under opsejling.

    Derfor er det en god idé at bruge energi på at skelne mellem det du skal passe på med, og de reaktioner alle mennesker har, og som der er en enkel forklaring på.

    Hvis du fx ikke har sovet godt i lang tid og let bliver ked af det, er det godt at vide, at
    alle mennesker er mere sårbare, når de er udmattede.

    Jo bedre du bliver til at skelne mellem dine forskellige reaktioner , jo bedre kan du beslutte, hvad du kan klare – også i angstprovokerende situationer.

    Hvis du er i tvivl, kan du spørge andre,
    hvordan de reagerer i de forskellige situationer.

    Tag ansvaret tilbage - ved at være god mod dig selv

    Andre kan ikke skabe en hverdag for dig. Derfor skal du være med.

    Den bedste måde man kan tage ansvar på, er at gøre noget, der er godt for en selv.

    Det er meget godt at blive klogere på dine reaktioner

    Når du er klar til at komme videre

    Brug siden, hvis du fx har haft alvorlige psykiske vanskeligheder, fysisk sygdom, er i sorg eller på anden måde har oplevet en alvorlig krise. Mange der sidder fast i et misbrug, bruger også vores materialer.

    Livsforandrende kriser sætter nogenlunde de samme spor i os alle: Der opstår tvivl om hvad der er muligt for os og afstanden til andre mennesker vokser.

    Samtidig skal man typisk også holde styr på mange forskellige aftaler og krav. Få hjælp til det, hvis du kan.

    Det værste er dog, at man let kan miste håbet og føle sig både forkert og alene. Bare rolig. Du er ok som du er og du skal nok komme igennem det her.

    Det er ikke de samme ting, der er lige vigtige for alle. Brug det som giver mening for dig og spring resten over

    De rette ord

    Ord betyder meget, for hvordan vi forstår hvad der sker. 

    Det er frit op til dig, om du foretrækker at kalde det der sker for dig en krise, sygdom eller whatever.

     

    Vi anvender udtrykket ‘alvorlig krise’ da indholdet er rettet mod de kriser, hvor man mangler viden og færdigheder til at komme videre.

    ”At komme sig” kaldes også for ”recovery.

    laeskunbadge

    KORT OVER DINE REAKTIONER

     At komme videre efter kriser, handler ikke om at komme tilbage til noget, men om at få kontrol over hverdagen som den nu er
    – så du kan gøre det du helst vil. Måske har du endda et yndlingsproblem, du opdager du bruger mere tid på, end du egentlig har lyst til.

    At lære sine reaktioner at kende, er også – hvis du synes det er spændende – en måde at lære dig selv at kende på. Fx hvis du føler skam, som mange gør. Det er en følelse som ofte dækker over en følelse af hjælpeløshed, man næsten ikke kan holde ud at tænke på.

    Husk – du kan downloade ‘Guide til et godt hverdagsliv og dens redskaber

    DE TRE PEJLEMÆRKER

    DIN ROLLE I EN KRISE

    Det pokkers ved alvorlige kriser er, at selvom du kan få god hjælp og støtte fra andre, gør det på den lange bane ikke nogen særlig forskel, hvis du læner dig tilbage og venter på at andre løser alting. Du skal være med. Husk, at være med kan også være at sige; ‘ I dag kan jeg ikke.’

    Din rolle i en krise handler om at være åben for at lære nyt, at (turde) byde ind med det der er vigtigt for dig, og samarbejde med andre. Alle kan noget forskelligt – du kan fx blive klogere på dine reaktioner og styrker imens andre gør noget andet.

    Vær klar til at lære

    Når man kommer i en krise, der påvirker ens liv dybt, vil det man plejer at gøre, og det man ved, ofte ikke være nok til at føre en ud af krisen. Derfor skal man lære nyt.

    Lær af andre, spørg når du kan og brug siden her, til til at finde ud af, hvad der virker for dig.

    Deltag så meget du orker

    Det er dit liv. Derfor skal du være med til at tage beslutningerne, når det handler om dig.

    Brug siden her – eller download guiden – til at pege på, hvad der betyder noget for dig, og hvilken støtte du gerne vil have fra andre.

    Andre
    Mennesker

    Hvis du er i behandling eller får støtte i din kommune, vil medarbejderne ofte arbejde med meget af det, siden her også handler om. Tal med dem om det, der er vigtigt for dig.

    Mange har gavn af at støtte sig til venner eller familie. Brug gerne siden her sammen med dem.

    Man er ikke altid det samme sted

    Vi er i forskellige faser undervejs i en krise og har behov for forskellige ting, afhængig af hvor vi er.

    Vi kan bevæge os frem og tilbage mellem de forskellige faser.

    DER BYGGES HER - VI HAR AL TEKSTEN FRA GUIDEN; MEN VI HAR LÆRT SÅ MEGET SIDEN 2015 - hvis det er akut, så besøg www.udskrevet.dk

    (C) 2019 – Guide til et godt hverdagsliv

    Share this:

    Like this:

    Like Loading...
    %d bloggers like this: