RECOVERY PÅ DIN MÅDE

Føl dig hjemme og kig dig omkring

For peers

Bring dine erfaringskompetencer i spil

For medarbejdere og ledere

Styrk personcentreringen - kom videre med recovery

previous arrow
next arrow
Slider

Guide til et godt hverdagsliv -
kom videre i livet på din måde

’Guide til et godt hverdagsliv’ er en kort guide med forslag til, hvordan du kan komme videre i dit liv, efter en alvorlig krise.

Guiden er oprindeligt lavet til mennesker, der har haft eller har psykiske vanskeligheder. Men da kriser gør nogenlunde det samme ved os alle – uanset hvad der er sket – kan både guiden og denne hjemmeside bruges af alle, der har brug for at bygge sin hverdag op igen.

En stor del af en krise handler om, at følelsen af at være alene om det. Det gode øjeblik, hvor man får talt med andre kommer sjældent, og ofte er det også svært at forklare hvad der sker inde i en selv. Hos de fleste fylder også en stor tvivl om hvad der kan lade sig gøre efter krisen.

Bare rolig. Der kan ske alt mulig godt. Og du er ok som du er.

Guiden og denne hjemmeside skal:

  • Svare på meget af det, du ellers er overladt til selv at finde ud af
  • Give dig konkrete og praktiske råd til at stå på egne ben i hverdagen
  • Gøre det lidt lettere at bede andre om hjælp
  • Kunne bruges af andre – hvis du ikke selv er på toppen
Når du er klar

En alvorlig krise  betyder, at man er i en ny situation i livet. Det du plejer at gøre, og det du allerede ved, er typisk ikke nok til at bringe dig videre. Derfor skal du lære nyt. Når du føler dig klar. I et tempo hvor du kan være med.

At lære nyt, kan være konkret viden og værktøjer, som fx at skrive ned, hvad du vil bruge ugen til. Men det kan også være nye måder at gøre ting på. Hovedtelefoner kan fx ofte gøre det lettere at tage bussen.

Se det som ny form for livskunst – du vokser og bliver stærkere af hver lille ting du finder ud af.

Vi er frivillige der passer på siden. Hvis noget ikke virker, håber vi på lidt tålmodighed.
Læs mere om os

Er det lige nu:

Du har brug for at tale med nogen?

Du skal til et møde, der er lidt svært?

Du mangler lidt håb?

Hvad står man oftest alene med?

Der er meget god hjælp og støtte. Alligevel oplever de fleste, at der er tre områder af ens liv, man selv
skal bruge lang tid på at få til at falde på plads.

Hvad betyder alt det her for mit liv?

Når hverdagen smuldrer, håber alle mennesker på hurtig hjælp, så alting bliver godt. Men selvom man kan få god og vigtig hjælp til en række konkrete problemstillinger, er der også mange spørgsmål og områder af sit liv, man er overladt til selv at finde sine egne svar på.
Det er ofte spørgsmål om hvad man selv kan nu og hvordan man beder andre om hjælp - især hvis man ikke selv er helt sikker på, hvad man har brug for. Måske er du ikke klar til at tænke over det her lige nu. Det er helt ok. Når tiden kommer, ved vi en hel del om hvad du kan gøre.

Filmen ‘Sygt gode venner’ er fra Foreningen Outsideren og Region Hovedstadens Psykiatris filmfestival “Don’t Fear the Weird”

Hvem kan jeg tale med? Og regne med?

Kriser elsker at skabe afstand mellem mennesker.
Oplever du krisen på egen krop, vil du måske gå rundt med en dyb tvivl om du kan tillade dig at kontakte dine venner og hvor meget du kan dele med dem. Og hvad med familien?
Desværre opstår det perfekte øjeblik hvor det hele løser sig, alt for sjældent. Vi har samlet nogle af de vigtigste erfaringer & tips til, hvad du kan gøre i forhold til andre mennesker.

Diagnoser, behandling, støtte og møder

Det er både skamfuldt og angstfuldt at miste kontrollen over sit liv. Dertil kommer at få en diagnose og og bevare overblikket over aftaler og pligter. Vi har samlet det vigtigste så du får det bedste ud af de muligheder du har.

Du kan downloade ‘Guide til et godt hverdagsliv’
og de seks redskaber gratis

Alle materialer er lavet mennesker, der har prøvet psykiske vanskeligheder på egen krop – i samarbejde med alle andre.

6 GODE SPØRGSMÅL
TIL DIG SELV OG TIL AT TALE MED ANDRE OM:

Facts om guiden

”Guide til et godt hverdagsliv” er udviklet i perioden 2014-15 i et tæt samarbejde mellem Psykiatriforeningernes Fællesråd, Foreningen Outsideren, AskovFonden, Region Hovedstadens Psykiatri, samt Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune og Helsingør Kommune. Guiden er udgivet med støtte fra TrygFonden og Region Hovedstadens Psykiatri.

Processen har involveret tidligere brugere, pårørende og medarbejdere og er foregået som interviews, fokusgrupper og workshops. Samlet har flere end hundrede personer været inddraget i processen med at skrive guiden.

I hele processen har der været et tæt samarbejde med Kompetencecentret for Rehabilitering og Recovery, og herunder Skolen for Recovery.

”Det handler om at stille spørgsmålet, hvem er jeg og hvor vil jeg gerne hen. Det er dig, der er i førersædet. Recovery handler i første omgang om, hvordan kommer jeg ud af sengen? Hvordan tager jeg bussen?”
Lektor, cand.cur. ph.d. Niels Buus
Syddansk Universitet

Besøg udskrevet.dk

Vores søsterside www.udskrevet.dker til dig, der er indlagt eller lige blevet udskrevet. Den skal hjælpe dig med at få mest muligt ud af indlæggelsen – og med at komme godt videre, når du er udskrevet.

Indholdet kan bruges af alle, men vi har kun info om akutmodtagelser i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Udskrivelser er ofte noget man står meget alene med, og det er her, ting for alvor kan gå galt. Sådan skal det ikke være, så det vil vi lave om på.

Hvis du synes det hele er ved at koge over, har vi samlet rådgivninger og akut-info til dig.

Lov os at huske, at det hele også kan gå godt. Du kan få en hverdag, du er glad for og som giver mening for dig.

Har du brug for at kontakte os?

Du er velkommen til at kontakte os. Vi er frivillige, så vores svartid er desværre ikke helt i top.

ARTIKLER

Læs flere indlæg